FRILANDSGRISE

Lottes Gårdbutik sælger kød fra glade frilandsgrise, der har krølle på halen og som går ude året rundt. Her bruger grisene deres sanser, deres muskler og så har de god plads til trivsel.

Grisene bliver ikke halekuperet, får GMO-frit foder og får aldrig penicillin.

Alle frilandsgrisene slagtes på et lille slagteri 30 minutters kørsel fra opdrætter, for herved at undgå lang transporttid og stressede dyr.

Ved slagtning vejer grisene 80-90 kg. Grisene sælger vi både hele, halve eller i mange andre mindre udskæringer.

LAM OG FÅR PÅ GRÆS

Lottes glade får og lam går ude året rundt. Her bruger fårene deres sanser, deres muskler og har god plads til trivsel.

Vores lam bliver født i stalden, hvor vi sørger for at have en god kontakt til både får og lam. Det er vigtig for os, at dyrene er tillidsfulde og kan håndteres uden de bliver stressede. Når lammene er få dage gamle kommer de ud på græs, men med mulighed for at komme ind i stalden hvor de altid kan finde skygge, hø og frisk vand

Lam og får slagtes på et lille slagteri 15 minutters kørsel fra gårdbutikken, for herved at undgå lang transporttid og stressede dyr.

Får 1.jpg

OKSE- OG KALVEKØD FRA KØDKVÆG

Lottes Gårdbutik tilbyder mørt, saftigt og yderst velsmagende kalve- og oksekød. I naturskønne omgivelser lige syd for Silkeborg græsser kødkvæget. Når det bliver alt for koldt om vinteren, går kvæget i en løsdriftstald, indtil de igen kan komme ud på saftigt græs. Om vinteren lever de af grovfoder med blandt andet majs, græs og korn.

Vi kan derfor give fuld sikkerhed for, at der ikke er anvendt nogen form for tilsætningsstoffer eller vækstfremmere og give garanti for god dyrevelfærd.

Kødkvæget er af flere forskellige racer: Black Angus, Limousine, Blåkvæg. Der bliver lavet krydsninger af kvæget, for at få lige netop den fedtmarmorering vi ønsker.

Alt vores oksekød er kroghængt. Det vil sige, at kødet hænger i kølerum og modner til det er klar til opskæring. Typisk modner det 3 uger for at opnå den bedste kvalitet i forhold til smag og mørhed.

©2019 by Lottes Gaardbutik & Billie Wednesday